YOGAREJSE I NEPAL

Eventyrlig Yoga- og Mindfulnessrejse til Nepal - 9 dage med 
yogainstruktør Pernille Kristensen fra Art of Living
 
AFREJSE: d. 11. - 19. oktober 2016 - 9 dage
 
PRIS: DKK 16.500 kr. per person
 
Smukke bjerglandskaber, stemningsfulde hindutempler, hellige mænd og farverige bedeflag, der sender bønner ud i universet. Tag med til Nepal på en rejse, der både byder på yoga- og mindfulnessundervisning og store kultur- og naturoplevelser.
 
Det smukke bjergrige er indbegrebet af Østens Mystik. Spiritualitet og religion har indflydelse på alle aspekter af nepalesernes liv, og det er et fantastisk sted at opleve hinduismen og buddhismen på nærmeste hold.

På rejsen går vi på opdagelse i os selv og rejser ind i yogaens univers og ind i en verden af større fysisk og mental velvære. Vi starter og slutter dagen med yoga og mindfulness. Undervisningen er tilrettelagt, så både begyndere og øvede får et maksimalt udbytte.

Samtidig er rejsen et fantastisk møde med Nepal. Vi skal på opdagelse i Kathmandus eventyrlige verden af templer og stemningsfulde basargader, og så kører vi op i bjergene til Nagarkot, hvor vi tager på gåture i de smukke omgivelser og laver yoga med en fabelagtig udsigt til Himalaya-bjergene.

Vi bor på hoteller af høj standard på hele rejsen. Rejsen henvender sig til alle - begyndere såvel som øvede.

Lille gruppe: 10 - 18 deltagere
Tillæg for enkeltværelse: DKK 1.690
 
 
 
ALT DET FÅR DU:

• Undervisning i yoga og mindfulness ved Pernille
Kristensen fra Art of Living
• Fly Kbh-Kathmandu t/r
• Halvpension - morgenmad og aftensmad alle dage
• Indkvartering på lækkert hotel i Kathmandu med pool og have
• Indkvartering på skønt hotel i Nagarkot med udsigt til Himalaya-bjergene
• Udflugt til Nepals største stupa Bouddnath (buddhistisk helligdom) og tibetansk kloster
• Besøg ved ’abetemplet’ Swayambunath
• Vandretur gennem Nagorkots smukke landskaber til Changu Narayan-templet.
• Besøg i landsbyer og økologisk landbrug
• Udflugt til den historiske by Bhaktapur og rundtur i Kathmandus gamle bydele
• Guidet tur og tid på egen hånd til at udforske Kathmandus gamle basargader og cafeerne i det stemningsfulde backpacker-kvarter Thamel
• og meget mere...
 
 
 
YOGA- OG MINDFULNESSINSTRUKTØR PERNILLE KRISTENSEN
 

Pernille har dyrket yoga i 13 år og har de sidste 8 år fordybet sig i Art of Livings stressforløsende teknikker. Hun er bl.a. tilknyttet Art of Livings ashram i Bangalore.

Pernille ser det som sin fornemmeste opgave at møde mennesker præcis, hvor de er. Alle er derfor hjerteligt velkomne på denne rejse -lige fra øvede til dig, der aldrig har lavet yoga.
 
 
 
 
UNDERVISNING I YOGA OG MINDFULNESS
Vi starter hver morgen med 1 - 1,5 times undervisning i yoga- og mindfulness. Sidst på dagen er der undervisning i ca. 2,5 time. Den yogaform, der bliver undervist i er inspiret af Art og Livng, en international yoga- og mindfulness-bevægelse med rødder i Indien.
 
Art of living-yoga henvender sig til begyndere såvel som øvede. Det er en blid og samtidig kraftfuld yoga form, som forener krop, åndedræt og sind.
Den består af asana (stillinger), pranayama (åndedrætsteknikker), guidede meditationer, yoganidra (afspænding) samt yoga filosofi. 
 
Yogaformen alle de elementer som er nødvendige for at bringe os tilbage til vores naturlige selv. Teknikerne og filosofien bag bliver under rejsen videregivet på en let og tilgængelig måde.
Karavane Rejser og Kipling Travel A/S I Rejsegarantifonden nr. 1571  | Tlf.: +45 47 16 12 20 | info@kiplingtravel.dk