Individuel rejse:
SYDØSTINDIEN OG DEN DANSKE TROPEKOLONI TRANKEBAR

- 13 dages rundrejse til Koromandelkysten og Tamil Nadus tempelbyer

Eventyrlige templer, dansk kolonihistorie og sydindisk hverdagskultur. Rundrejsen byder på det bedste af Sydøstindien og inkluderer besøg i den gamle danske koloni Trankebar.

Rejsen starter på den eksotiske Koromandelkyst i delstaten Tamil Nadu, hvor I skal nyde de lune himmelstrøg og se nærmere på områdets kultur og historie.

I den gamle danske koloni Trankebar går I tur på Kongensgade og besøger den gamle fæstning Dansborg, og i den historiske by Mahablipuram udforsker I Pallava-dynastiets klipperelieffer og grottetempler. Fra kysten går rejsen ind i landet til Sydindiens storslåede tempelbyer, hvor farverige sarier og duften af røgelse udgør et fantastisk bagtæppe til de imponerende tempelkomplekser.

Rundrejsen slutter af med 2 dages afslapning på et skønt strandresort. Herfra er der mulighed for at tage på udflugt ind til Chennai (tidligere Madras), hovedstaden i delstaten Tamil Nadu.

Rejsen foregår i et behageligt tempo og er tilrettelagt, så der også bliver god tid til at ose rundt på de farverige markeder og til at hoppe en tur i poolen.

HENT PROGRAMMET (PDF)

FAKTA OM REJSEN:

Afrejse: Hele året (bedste sæson december-marts)

Pris: v. 2 personer - fra 15.900 kroner per person i delt dobbeltværelse*
(v. 4. personer fra 15.500 per person)

Rejsen er med engelsktalende lokalguider, bil og privatchauffør

Prisen inkluderer:
- Alle udflugter og entreer ifølge program
- Kvartpension
- Transport i bil med privatchauffør
- Indkvartering på gode hoteller og strandresorts i delt dobbeltværelse
- Fly København-Chennai t/r og indenrigsfly Madurai-Chennai (Provinstilslutning fra Aalborg kan tilkøbes for et mindre beløb)
- Lokale engelsktalende guider
- Alle skatter og afgifter, Bidrag til Rejsegarantifonden


Prisen inkluderer ikke:
- Visum til Indien (kr. 370)
- Egne forsikringer
- Drikkepenge (beregn ca. 60 USD per person)
- Alt der ikke er nævnt under ‘Prisen inkluderer’
 
*Prisen er betinget af, at der er plads på billigste bookingklasse på flyrejsen Danmark-Indien retur
*For jule- og nytårspriser kontakt os for nærmere information
Karavane Rejser og Kipling Travel A/S I Rejsegarantifonden nr. 1571  | Tlf.: +45 47 16 12 20 | info@kiplingtravel.dk