CAMBODJA

Storslåede tempelkomplekser, autentisk landsbyliv og uspolerede tropeøer. Cambodja byder på rejseoplevelser for livet.

Hertil kommer en imødekommende befolkning, der trods perioder med stor fattigdom, store omvæltninger og en blodig historie har bevaret en ukuelig optimisme og et positivt livssyn. I årene mellem 1975-1979 skrev Cambodja et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien, da op mod 2 millioner cambodianere mistede livet under Pol Pots rædselsregime. De ufattelige overgreb er bl.a. skildret på Folkedrabsmuseet og Killing Fields ved hovedstaden Phnom Penh.

Cambodjas mest kendte seværdighed er det sagnomspundne tempelkompleks Angkor Wat. Templerne er blandt Asiens allerstørste seværdigheder og rummer en af verdens største religiøse bygningsværker. Angkor Wat blev bygget under det magtfulde Khmerrige, der herskede mellem 800-1400-tallet. I sin storhedstid dækkede riget et område svarende til nutidens Cambodja, Laos, Thailand og Vietnam. Cambodja var centrum i det enorme rige, og den historiske arv herfra er en af de helt store trækplastre i Cambodja.

Ønsker man at kombinere rundrejsen med en badeferie er der rigtig gode muligheder. Cambodja byder på gode strande og på de smukke, uspolerede tropeøer ud for Cambodjas sydkyst står den på afslappet strandliv og palmesus.

Karavane Rejser tilbyder både arrangerede grupperejser og individuelle rejser til Cambodja samt rejser skræddersyet helt efter dine behov.

 

 
 
 
 
 
 
Karavane Rejser I Rejsegarantifonden nr. 2274 | Flæsketorvet 68, Kødbyen, 1711 København V  | Tlf.: +45 40 62 83 47 | info@karavanerejser.dk